fredag den 14. februar 2014

Hjælpemidler, klager og ventetider

I starten af 2013 - altså for et år siden - søgte jeg om hjælp til kørekort og bil i forbindelse med min angstlidelse, som forhindrer mig i at tage offentlig transport. Der kom en flink ergoterapeut dame hjem til os og stillede en masse spørgsmål, og min psykiater blev bedt om at svare på nogle spørgsmål i forbindelse med behandlingen.

Efter lang, lang, lang tid fik jeg brev fra kommunen - afslag.

Da jeg mente, at deres beslutning var taget på baggrund af forkerte/manglende oplysninger, klagede jeg over deres afgørelse. Resultat = afslag. Derfor skulle sagen ind til ankestyrelsen og der skulle den være kommet ind for ca. 6 måneder siden.

I omkring oktober søgte jeg så om at få en kædedyne - det der med at sove er ikke rigtig noget jeg bruger så ofte..

Resultat = afslag. Klagede over afgørelsen og fik i starten af december 2013 endnu et afslag, så også den sag skulle en tur i ankestyrelsen.

I dag fik jeg så brev fra ankestyrelsen om at de har modtaget klagen over afslaget på kædedynen - sådan et brev modtog jeg aldrig med den første klage - så jeg ringede ind til ankestyrelsen og fik dem til at tjekke.. De har modtaget klagen d.d. altså 6 måneder efter jeg fik det sidste afslag fra kommunen...

Så bliver man en kende træt af det hele.. Men nu er begge sager i gang og så skal jeg jo bare lige vente i ca 5,5 måneder på afgørelsen fra ankestyrelsen...




onsdag den 12. februar 2014

et nyt år...

Så fik jeg endelig taget mig sammen til første indlæg i 2014...

Jeg har ikke været fraværende fordi jeg har haft det dårligt, og egentlig heller ikke fordi jeg har haft det super godt.. Jeg har bare ikke rigtig vidst hvad jeg skulle fortælle jer om :-)

Siden mit sidste indlæg er jeg blevet sat op i min ADHD medicin, så jeg nu får max dosis.. Og det fungerer umiddelbart super godt for mig - så bortset fra at det stadig halter gevaldigt med søvnen og min angst stadig styrer mig, mere end jeg styrer den, så går det faktisk stille og roligt..

Jeg har fået af vide, at jeg skal have mit angstforløb på psyk igen - denne gang skal det ikke være i gruppe, men bare mig og behandleren. Det glæder jeg mig super meget til, men det er stadig uvist hvornår jeg kan komme i gang, da klinikken jeg går på har flere patienter end de har tid til...

Hvis I har nogle emner eller noget i gerne vil have jeg fortæller om, så må i meget gerne skrive til mig :-) Så skal jeg se hvad jeg kan finde på :-)