onsdag den 31. juli 2013

Nu er den her...

... bloggen som jeg har overvejet, lavet og slettet mere end 1000 gange...

Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var let at lave denne blog, men det er det egentlig ikke - det er noget af det mest skræmmende jeg har gjort i mit liv!!

Og hvorfor så gøre det??

  • Fordi jeg er så træt af det tabu jeg bliver mødt af dagligt. 
  • Fordi at selv om ingen taler om den store lyserøde elefant i hjørnet - så er den der altså stadig. 
  • Fordi vi psykisk syge (ja nu skrev jeg det sku - Jeg er psykisk syg) tit og ofte må døje med uvidende og uforstående "normale" mennesker.

Men hvis der ikke er nogen der råber højt og giver omverdenen en chance for at forstå, en chance for at lære noget - hvordan i alverden skulle det så ændre sig??

Derfor har jeg lavet denne blog. 

Ikke fordi det skal læses som en brugsmanual til psykisk syge, for at være psykisk syg indebærer så ubeskriveligt mange variationer af symptomer, lidelser og sværhedsgrader at det er umuligt.

Men fordi jeg gerne vil give de interesserede et indblik i hvordan jeg fungerer og hvordan mit liv og min familie tackler de forskellige udfordringer dagligdagen bringer når man "ikke er helt normal" :)

Velkommen til - jeg håber du vil følge med.