Hjælpemidler, klager og ventetider

I starten af 2013 - altså for et år siden - søgte jeg om hjælp til kørekort og bil i forbindelse med min angstlidelse, som forhindrer mig i at tage offentlig transport. Der kom en flink ergoterapeut dame hjem til os og stillede en masse spørgsmål, og min psykiater blev bedt om at svare på nogle spørgsmål i forbindelse med behandlingen.

Efter lang, lang, lang tid fik jeg brev fra kommunen - afslag.

Da jeg mente, at deres beslutning var taget på baggrund af forkerte/manglende oplysninger, klagede jeg over deres afgørelse. Resultat = afslag. Derfor skulle sagen ind til ankestyrelsen og der skulle den være kommet ind for ca. 6 måneder siden.

I omkring oktober søgte jeg så om at få en kædedyne - det der med at sove er ikke rigtig noget jeg bruger så ofte..

Resultat = afslag. Klagede over afgørelsen og fik i starten af december 2013 endnu et afslag, så også den sag skulle en tur i ankestyrelsen.

I dag fik jeg så brev fra ankestyrelsen om at de har modtaget klagen over afslaget på kædedynen - sådan et brev modtog jeg aldrig med den første klage - så jeg ringede ind til ankestyrelsen og fik dem til at tjekke.. De har modtaget klagen d.d. altså 6 måneder efter jeg fik det sidste afslag fra kommunen...

Så bliver man en kende træt af det hele.. Men nu er begge sager i gang og så skal jeg jo bare lige vente i ca 5,5 måneder på afgørelsen fra ankestyrelsen...

et nyt år...

Så fik jeg endelig taget mig sammen til første indlæg i 2014...

Jeg har ikke været fraværende fordi jeg har haft det dårligt, og egentlig heller ikke fordi jeg har haft det super godt.. Jeg har bare ikke rigtig vidst hvad jeg skulle fortælle jer om :-)

Siden mit sidste indlæg er jeg blevet sat op i min ADHD medicin, så jeg nu får max dosis.. Og det fungerer umiddelbart super godt for mig - så bortset fra at det stadig halter gevaldigt med søvnen og min angst stadig styrer mig, mere end jeg styrer den, så går det faktisk stille og roligt..

Jeg har fået af vide, at jeg skal have mit angstforløb på psyk igen - denne gang skal det ikke være i gruppe, men bare mig og behandleren. Det glæder jeg mig super meget til, men det er stadig uvist hvornår jeg kan komme i gang, da klinikken jeg går på har flere patienter end de har tid til...

Hvis I har nogle emner eller noget i gerne vil have jeg fortæller om, så må i meget gerne skrive til mig :-) Så skal jeg se hvad jeg kan finde på :-)

Psykiatriske diagnoser og ADHD er modetrends!

Eller er det i virkeligheden tegn på, at psykiatrien udvikler sig og tilegner sig ny viden, lige som man med fysiske sygdomme forsker og får større indsigt i sygdomme og behandling heraf? Og er det måske tegn på at, vi er blevet mere åbne omkring vores psykiske sårbarhed og i stedet for at tage "jeg har det fint"-masken på, viser vores sande ansigt?

Efter jeg har fået mine diagnoser og har valgt at være åben og ærlig omkring dem, har jeg flere gange oplevet folk, som enten siger:

• "Dig?? Du er da ikke syg!"
• "Det er naturligt at være ked af det en gang i mellem"
• "De siger at alle har ADHD"

 Selv min egen far, sagde for nogle år siden (i forbindelse med en samtale om et familiemedlem, som har ADHD) at, "ADHD er bare en undskyldning for dårlig opdragelse!"

oO(Gad vide hvad han så ville sige, hvis han vidste at det er en af mine diagnoser??)Oo

I 1980'erne skete der en kraftig stigning i diagnosticeringen af Borderline, og siden starten af 00'erne er tallet af ADHD diagnoser eksploderet. Derfor mener nogle, at det kan kaldes modetrends.

Men hvis man kigger på definitionen af modetrends, så er det en tendens til, at en bestemt gruppe af ting bliver populære fordi en større gruppe af mennesker mener at noget er "in", og for at noget kan anses for at være "in", skal der være stor efterspørgsel på det.. 

Men hvem vil frivilligt og uden grund have en psykiatrisk diagnose?

Der er hverken noget rosenrødt eller romantisk over, at have en eller flere diagnoser! Og jeg kan uden tvivl sige, at alle de mennesker som jeg kender, med diagnoser, uden at blinke ville opgive både medicin og behandling hvis de kunne. 

Psykiatriske diagnoser og ADHD er IKKE modetrends...

Når mørket banker på

Nu nærmer vinteren sig med hastige skridt, mange går allerede og snøfter imens de gemmer sig bag store varme jakker, huer og halstørklæder.

Det er denne tid på året jeg hader… Grænsen mellem den varme sommer og den hvide jul… Det er nu depressionerne kigger frem fra mørket og mange bliver påvirket af den våde, grå og kolde verden uden for. For selv om man ikke lider af depressioner bliver man påvirket af de kortere dage, som er skiftet ud med mørket.

Derfor har jeg i år taget forskud på julen i håb om at bytte tristheden ud med hygge og gode minder. Faktisk så meget forskud at jeg begyndte at finde julepynten frem allerede i slutningen af oktober.

FOR JEG ELSKER JUL!!!!

Det kan godt være, at mange af jer nu tænker, at jeg ligger på grænsen til en indlæggelse, men for mig er julen bare noget af det bedste. Duften af hjemmebagte småkager, hjemmelavede brændte mandler, risengrød og tændte stearinlys medbringer glade minder om jul hos min mormor og morfar da jeg var barn. Så derfor har jeg besluttet mig for at afprøve om det virker i år.

Hvis man ikke lige er til det der med jul, så afprøv i stedet for bare ganske almindelig hygge med stearinlys og god musik – måske virker det J Jeg syns i hvert tilfælde at det er et forsøg værd J

Når den indre uro gør ondt

Mange mennesker tror at ADHD er en betegnelse for drenge med krudt i røven. Og derfor har jeg mødt mange som ikke tror på at jeg har ADHD, ”for du kan jo godt sidde stille”. Og ja det har de da til dels ret i. Jeg kan skam godt placere min velpolstrede røv i sofaen og sidde der, i mens jeg ligner en som følger med i filmen eller samtalen.

Men virkeligheden er nu en helt anden. For selv om jeg godt kan sidde relativt stille – den opmærksomme vil ligge mærke til at mine fødder konstant vipper og at jeg skifter stilling oftere end jeg siger noget – så føles det som om at der går stød igennem kroppen på mig og den mængde af koncentration, der skal til for at jeg kan følge med i en samtale er så drænende at jeg får hovedpine.

Jeg overvejer nogen gange at udsætte folk for et lille eksperiment:

1) Testpersonen bliver rullet ind i elektroder, som afgiver små stød i HELE kroppen

2) Testpersonen får en høretelefon i det ene øre, hvor der kører en konstant blanding af musik, snak og almindelige lyde fra dagligdagen

3) Testpersonen deltager i et møde eller en undervisning, hvor han/hun skal forsøge at sidde stille og opmærksomt lytte.

Måske vi skulle få folk, som ikke ”tror på ADHD” til at afprøve det – jeg tror i hvert tilfælde de fleste ville blive overrasket over hvordan det føles og hvor træt man bliver… For slet ikke at tale om hvor øm kroppen bliver :)

Tilskuds forvirring og ny medicin

Nu er der igen gået noget tid siden mit sidste indlæg - undskyld :)

Siden sidst er jeg begyndt i medicinsk behandling for min ADHD - så den sidste tid har jeg døjet lidt med de vidunderlige bivirkninger (red. kvalme, træthed og manglende sult)

Efter de første par dage på Strattera, kontaktede jeg min læge for at få hende til at søge kronikertilskud - ADHD medicin er jo overdrevet dyrt - det havde både min psykiater og manden på apoteket sagt at jeg skulle gøre. Et par timer efter modtager jeg en mail fra hende, om at hun ikke kan søge kronikertilskud, at hun havde regnet enormt meget forkert i udgifterne til min medicin er en ting, men at man ligefrem skal søge et tilskud for at kunne få et andet tilskud er noget helt andet.

Når man skal have Strattera, betaler man nemlig fuld pris - i mit tilfælde 870,95 kr. pr. uge - indtil ens psykiater søger et såkaldt"enkelttilskud". Først når det er godkendt bliver beløbet regnet med i CTR saldoen og før det er gjort kan der ikke søges kronikertilskud. Derfor er det en længere process da hver ansøgning kan tage et sted mellem 14 dage og 2 måneder.

Forhåbentlig modtager jeg godkendelsen af mit enkelttilskud inden på onsdag - for jeg har ikke lige 870,95 kr. til at hente en pakke mere - og når de 28 piller i pakken kun er nok til 7 dage, så holder det ikke længere :)

Jeg har i teksten lavet hyperlinks til medicin.dk hvor man kan læse mere om Strattera og til sundhedsstyrelsens hjemmeside hvor man kan læse mere om reglerne for de forskellige tilskud til medicin.

Dem vi kæmper mod

Jeg bruger ofte facebook – eller måske rettere dagligt – blandt andet til at holde kontakten med familie og venner som bor langt væk, men også fordi jeg er medlem af en del forskellige grupper, for folk med ADHD og psykiske sygdomme inde på livet, enten som patient eller pårørende.

Og i den anledning faldt jeg – i en lukket gruppe – over et link til denne gruppe på facebook:

https://www.facebook.com/groups/193048227541765/

Og selv om jeg til tider har et noget iltert temperament, må jeg indrømme at jeg er noget rødglødende af raseri lige nu!!!

Det er lige præcis folk som dem, som er med til at fastholde det tabu vi kæmper mod!

Derfor vil jeg gerne anmode jer om at gå ind på gruppen og anmelde den til facebook.

(Gå ind på gruppens side – klik på det lille tandhjul – tryk anmeld gruppen)