Nu har
der været stille på bloggen i et stykke tid. Ikke fordi jeg har mistet lysten
til at fortælle, men nærmere fordi jeg har været inde i en
”rundtosset”-periode. De sidste par måneder har været en blanding af højt
humør, dyb depression og total forvirring.
Da jeg
sidste år blev henvist til Psykiatrisk var det fordi min egen læge mente at jeg
muligvis var maniodepressiv. Efter den indledende samtale på psykiatrisk kom
jeg ind i det de kalder ”angst pakken” hvor jeg ud over samtaler med psykiater
og eksponeringstræning med min primærbehandler, har været i gruppeterapi for at
lære at håndtere min socialfobi.
Mit
forløb i ”angst pakken” blev afsluttet i sommer, og siden da har jeg bare gået
og ventet…
Og hvad
er det så lige jeg har ventet på???
Jamen jeg har skam gået og ventet på at min egen læge sendte en ny henvisning til visitationen - som så de kunne sende til distriktspsykiatrien, som til sidst kunne sende den til den klinik hvor jeg har været patient siden december - for at jeg så kan komme i ”ADHD pakken”.
Jamen jeg har skam gået og ventet på at min egen læge sendte en ny henvisning til visitationen - som så de kunne sende til distriktspsykiatrien, som til sidst kunne sende den til den klinik hvor jeg har været patient siden december - for at jeg så kan komme i ”ADHD pakken”.
Fordi jeg
så er henvist til at komme i udredning for ADHD, så vil min psykiater ikke
ændre for meget i min medicin, da han mener der er stor sandsynlighed for at
jeg får diagnosen og dermed skal i medicinsk behandling.
Derfor
har jeg så i den her lange ventetid været på antidepressiv medicin og
køresygepiller – ja ja den er god nok – køresygepillerne skulle gerne hjælpe
mig til at falde i søvn og skulle modsat mine tidligere piller ikke være nogen
man blev afhængig af – problemet er bare at de ikke virker… Og det gør mine
antidepressive heller ikke…
Og når
man så oven i det tilføjer sommerferieperioden, så har jeg faktisk ikke rigtig
haft noget terapi/behandling i omkring 2 måneder. Derfor har bloggen ikke lige
fået den opmærksomhed, som den behøver og kræver.
Men så
skete der jo det virkelig motiverende og glædelige, at jeg modtog en besked på
Facebook fra en, som har læst min blog – du ved selv hvem du er J Så nu er jeg tilbage på bloggen
og skal nok holde jer lidt mere opdateret end jeg har gjort på det seneste J