torsdag den 8. august 2013

Reglerne


Regler for langtidssyge med sygdomme der ikke kan ses med det blotte øje! 

1.  Laver du noget, så forbered dig på kommentaren: ”Jaså, kan du godt det når du er syg?” Sagt i en mistænkelig tone. 

2.  Laver du ikke noget, så forbered dig på kommentaren. ”Du må da orke at lave et eller andet!” Sagt i en bebrejdende tone. 

3.  Smiler du og er glad, bliver du mødt med kommentaren: ”Jeg troede du var syg?” 

4.  Smiler du ikke, bliver du mødt med kommentaren: ”Op med humøret, vær positiv, så bliver det hele lidt bedre!” 

5.  Deltager du i socialt sammenhæng, så vær forberedt på, at der altid er nogen der bemærker det, ikke fordi de ikke er glade for at se dig, men fordi de ikke forstår, at du orker at komme – du er jo syg. 

6.  Lader du være med at deltage i sociale sammenhæng, kommer kommentaren: ”men du har jo godt af at komme ud blandt mennesker!” 

7.  Et hvert svar på spørgsmålet: ”Hvordan har du det?” – vil altid være forkert. Enten fordi du er FOR positiv eller FOR negativ. 

8.  Vær altid klar til at forklare og forsvare, hvorfor du gør det du gør i enhver situation, og vær klar over at dine svar altid vil være genstand for diskussion. 

9.  ”Friske” personer vil kappes om at fortælle dig løsninger på alle dine problemer – det er bare at gøre som dem!! De har jo holdt sig raske…. 

Jeg talte med en fra min gruppeterapi om det. Når man har brækket et ben, så kan alle se – og forstå – at der er et problem, og alle kan se løsningen på det. Men når man har en eller flere psykiske lidelser, så kan mange hverken se – eller forstå – at der er et problem. 

Til tider ville jeg ønske, at jeg kunne bytte mine sygdomme ud med et amputeret ben – for så ville folk bedre kunne forstå det - De ville kunne SE at der er noget galt..
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar