Jobcenteret kalder

Hele 2013 – indtil videre – har jeg været i udredning/behandling på psykiatrisk klinik og på kontanthjælp. Fordi jeg går på psykiatrisk klinik er jeg fritaget for aktivering/kurser/praktik og lignende, men jeg skal stadig til møde på jobcenteret hver tredje måned.

Et par uger inden mødet får jeg et brev fra min jobformidler med overskriften:

”Indkaldelse til jobsamtale”

Og hver gang går katastrofedelen af min hjerne helt i selvsving. Det første jeg tænker er, at nu vil hun sende mig ud i praktik et sted med en masse fremmede mennesker, 40 timer om ugen og ellers tager de min kontanthjælp fra mig.

Sådan et af de breve fik jeg for et par uger siden, og i dag var det så dagen for det ”farlige” møde.

Jeg har ALTID min mand med, når jeg skal til møde på jobcenteret. For det første fordi jeg aldrig kan huske hvad jeg skal sige til damen, ej heller hvad hun siger til mig, og for det andet så er det en af de mest angstprovokerende begivenheder for mig. Følelsen af at sidde i venteværelset og blive overvåget af diverse skrankepaver, som ofte har en ond udstråling af ”tag-dig-sammen-og-få-et-job-eller-en-uddannelse” er mere nedslående end at være et tal fra at vinde den store pulje i lotto.

Jeg ved godt at min socialfobi måske får mig til at overanalysere deres blikke, og at folk i virkeligheden i 98% af tilfældene ikke engang ligger mærke til mig, men det ændrer ikke på angsten og den kvælende fornemmelse jeg får, når jeg skal sidde der og vente.

Selv om jeg som altid frygtede det værste, så var det nu ikke en særlig slem omgang. Det er jo kun et status møde for at se hvordan det går, hun tager ikke stilling til noget som helst før der ligger en statusrapport fra psykiatrisk på hendes bord og da jeg fortsat går og afventer en forhåbentlig sidste udredning/behandling, så bliver jeg ikke ”meldt klar” de næste par måneder.

Dog fik vi i dag talt om hvilke muligheder der klar til mig når mit behandlingsforløb er færdigt. Umiddelbart fandt vi frem til at et forløb der skal teste hvor meget jeg kan klare er vejen frem – med mindre der er nogen, der lige gider opfinde den magiske sprøjte til højre balle (er fleksibel, så det må også gerne være til den venstre) – så det var faktisk et meget stille og roligt møde :)

------------------------------------------------------------------------------

Inden jeg slutter af for i dag, så vil jeg gerne sige rigtig mange tak for alle de flotte tilbagemeldinger jeg har fået på den korte tid bloggen har været i gang. Jeg er super glad for, at der er så mange (tæt på 1000 visninger) som har været inde og læse med – og det giver mig bestemt lyst til at skrive videre. Og specielt tak til jer der også deler bloggen videre – jeg har hørt at den bl.a. er endt i en mødregruppe på facebook :)