Sider

torsdag den 21. november 2013

Når mørket banker på


Nu nærmer vinteren sig med hastige skridt, mange går allerede og snøfter imens de gemmer sig bag store varme jakker, huer og halstørklæder.

Det er denne tid på året jeg hader… Grænsen mellem den varme sommer og den hvide jul… Det er nu depressionerne kigger frem fra mørket og mange bliver påvirket af den våde, grå og kolde verden uden for. For selv om man ikke lider af depressioner bliver man påvirket af de kortere dage, som er skiftet ud med mørket.

Derfor har jeg i år taget forskud på julen i håb om at bytte tristheden ud med hygge og gode minder. Faktisk så meget forskud at jeg begyndte at finde julepynten frem allerede i slutningen af oktober.

FOR JEG ELSKER JUL!!!!

Det kan godt være, at mange af jer nu tænker, at jeg ligger på grænsen til en indlæggelse, men for mig er julen bare noget af det bedste. Duften af hjemmebagte småkager, hjemmelavede brændte mandler, risengrød og tændte stearinlys medbringer glade minder om jul hos min mormor og morfar da jeg var barn. Så derfor har jeg besluttet mig for at afprøve om det virker i år.

Hvis man ikke lige er til det der med jul, så afprøv i stedet for bare ganske almindelig hygge med stearinlys og god musik – måske virker det J Jeg syns i hvert tilfælde at det er et forsøg værd J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar