Når den indre uro gør ondt

Mange mennesker tror at ADHD er en betegnelse for drenge med krudt i røven. Og derfor har jeg mødt mange som ikke tror på at jeg har ADHD, ”for du kan jo godt sidde stille”. Og ja det har de da til dels ret i. Jeg kan skam godt placere min velpolstrede røv i sofaen og sidde der, i mens jeg ligner en som følger med i filmen eller samtalen.

Men virkeligheden er nu en helt anden. For selv om jeg godt kan sidde relativt stille – den opmærksomme vil ligge mærke til at mine fødder konstant vipper og at jeg skifter stilling oftere end jeg siger noget – så føles det som om at der går stød igennem kroppen på mig og den mængde af koncentration, der skal til for at jeg kan følge med i en samtale er så drænende at jeg får hovedpine.

Jeg overvejer nogen gange at udsætte folk for et lille eksperiment:

1) Testpersonen bliver rullet ind i elektroder, som afgiver små stød i HELE kroppen

2) Testpersonen får en høretelefon i det ene øre, hvor der kører en konstant blanding af musik, snak og almindelige lyde fra dagligdagen

3) Testpersonen deltager i et møde eller en undervisning, hvor han/hun skal forsøge at sidde stille og opmærksomt lytte.

Måske vi skulle få folk, som ikke ”tror på ADHD” til at afprøve det – jeg tror i hvert tilfælde de fleste ville blive overrasket over hvordan det føles og hvor træt man bliver… For slet ikke at tale om hvor øm kroppen bliver :)