Sider

fredag den 15. november 2013

Tilskuds forvirring og ny medicin

Nu er der igen gået noget tid siden mit sidste indlæg - undskyld :)

Siden sidst er jeg begyndt i medicinsk behandling for min ADHD - så den sidste tid har jeg døjet lidt med de vidunderlige bivirkninger (red. kvalme, træthed og manglende sult)

Efter de første par dage på Strattera, kontaktede jeg min læge for at få hende til at søge kronikertilskud - ADHD medicin er jo overdrevet dyrt - det havde både min psykiater og manden på apoteket sagt at jeg skulle gøre. Et par timer efter modtager jeg en mail fra hende, om at hun ikke kan søge kronikertilskud, at hun havde regnet enormt meget forkert i udgifterne til min medicin er en ting, men at man ligefrem skal søge et tilskud for at kunne få et andet tilskud er noget helt andet.

Når man skal have Strattera, betaler man nemlig fuld pris - i mit tilfælde 870,95 kr. pr. uge - indtil ens psykiater søger et såkaldt"enkelttilskud". Først når det er godkendt bliver beløbet regnet med i CTR saldoen og før det er gjort kan der ikke søges kronikertilskud. Derfor er det en længere process da hver ansøgning kan tage et sted mellem 14 dage og 2 måneder.

Forhåbentlig modtager jeg godkendelsen af mit enkelttilskud inden på onsdag - for jeg har ikke lige 870,95 kr. til at hente en pakke mere - og når de 28 piller i pakken kun er nok til 7 dage, så holder det ikke længere :)

Jeg har i teksten lavet hyperlinks til medicin.dk hvor man kan læse mere om Strattera og til sundhedsstyrelsens hjemmeside hvor man kan læse mere om reglerne for de forskellige tilskud til medicin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar